Umiddelbart er planen, at jeg tilbringer 14 nætter/16 dage på Bali, hvor jeg ankommer den 8. juni. Lufthavnen ligger i Denspasar, som er den største by på Bali. Først tager jeg turen til Ubud, som ligger i det centrale Bali. Her vil jeg tage på nogle ture i nærheden, og så tænker jeg at tage en tur til Seminyak, der ligger i den sydvestlige del, ikke så langt fra Kuta og lufthavnen.
Derudover vil jeg gerne til den nordlige del og opleve Lovina. Til sidst afrundes turen i den sydøstlige del i Sanur med en ca. 7 km. lang og bred strand. Fra Sanur kan man tage færgen til Gili-øerne. Jeg vil ikke feste alt for meget, så jeg regner med at tage til Gili Air :)
Foreløbig plan for rundrejse:
Ubud (fire nætter) - Lovina (tre nætter) - Sanur (tre nætter) - Gili Air (fire nætter)
Bali kan groft sagt deles op i fire områder:
- Det sydlige Bali med de bedste strande, men også flest turister
- Det centrale Bali med Ubud som kulturelt centrum og omliggende risterrasser
- Nord og øst med utæmmet natur, mindst turisme og delfiner i Lovina
- De omkringliggende småøer med Gili Air som en god blanding mellem de to andre øer: lidt fest og ret roligt samtidigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar