... og jeg er ikke rejst endnu.
Jeg tror på, at det er vigtigt, at man tør træde i bremsen og stoppe op engang imellem, i stedet for bare at køre af sted med 200 km/timen uden at have sig selv med. Så efter specialet har jeg brugt noget tid på at tænke mig grundigt om og overveje, hvad jeg egentlig vil på min rejse: Vil jeg gerne være væk i fire måneder, et halvt år eller måske et helt år? Hvor meget vil jeg arbejde og med hvad? Hvilke konsekvenser vil det få, og hvor ser jeg mig selv i fremtiden? Det er store spørgsmål, der presser sig på, når man tager tilværelsen op til revision og bryder de vante rammer (især på helt egen hånd).
Dertil kommer alle de praktiske og økonomiske ting, som også skal være på plads inden afrejse: Boligsituation, penge på kontoen, opsigelse af diverse abonnementer, indkøb af ting til turen og beslutningen om, hvor jeg vil starte min rejse og en nogenlunde plan for de første uger, så jeg kan booke lidt her og der og få lagt et realistisk budget. Det kan hurtigt vokse til en hel masse bekymringer, men alt skal jo nok løse sig hen ad vejen.
Det har taget sin tid at komme hertil, hvor jeg er nu. Længere tid end forventet, men det vigtigste er, at jeg kommer af sted. Jeg har en udlængsel i mig, som jeg bliver nødt til at handle på, men jeg er også kommet frem til, at jeg ikke vil være væk i et helt år - i hvert fald ikke som udgangspunkt. Så indtil videre er planen, at jeg rejser omkring 1. juni og er væk i 3-4 måneder. Så ser jeg, hvad tiden bringer.
Da vinteren rammer New Zealand og Australien i juni, har jeg ændret lidt i rejseplanen. I stedet for New Zealand, rejser jeg omkring Singapore og Bali, inden jeg flyver til Cairns på Australiens østkyst. Cairns ligger i den nordlige del, hvor der også er varmest. Derfra vil jeg rejse ned langs kysten og muligvis slå mig ned i Brisbane. Mere fast bliver min plan ikke, og det har jeg det rigtig godt med.
Jeg ærger mig selvfølgelig over, at turen er blevet skubbet til juni, og at jeg derfor ikke oplever den Australske sommer på sit højeste, men omvendt så er jeg godt tilfreds med den her plan. Der er stadig omkring 20 grader i Australien, og temperaturen stiger langsomt, mens jeg er der. Samtidig giver det mig den nødvendige tid til at omstille mig, få set venner og familie og fejre min fødselsdag inden afrejse (snart 28 år!).
Havde nogen spurgt mig, hvor jeg var i mit liv som 28-årig, havde jeg for ti år siden sagt: et godt job, mand og mindst ét barn nu. Men livet har det jo med at løbe i andre baner end først forestillet, og jeg er ret overbevist om, at vi nok skal lande lige præcis dér, hvor det er meningen... hvis altså vi tør tage springet og gøre det, vi brænder mest for.
Det var lige mine tanker og en lille update om mit kommende rejseeventyr :)
